Vandretur i forurenet klitlandskab
Natur og historie tæt på Vesterhavet – hør om kampen mod omfattende forurening
Kærgård Klitplantage - Miljøskandale og storslået natur
15.11.2025
Kærgård Klitplantage byder på imponerende klitlandskaber og en helt særlig natur tæt på Vesterhavet. Området gemmer dog også på en mørk historie om en af Danmarks største generationsforureninger. Fra 1956 til 1973 kørte Grindstedværket 300.000 tons forurenet spildevand til Kærgård, hvor det blev hældt direkte ud i klitterne. Forureningen siver stadig dagligt ud i Vesterhavet.
Tag med på vandretur, og hør om Grindstedforureningen og de tiltag, der i dag bliver gjort for at rydde op efter forureningen.
Vi ser også nærmere på den særlige natur og de mange spændende arter, som lever i klitlandskabet.
Vi slutter turen af med kaffe og lagkage på Henne Mølle Å Badehotel, et af landets fineste badehoteller.
Bemærk: Billetsalget slutter den 13. november kl. 22.
Turen er cirka 6 km og foregår i varieret terræn på den miljøsti, der løber gennem området. Turen foregår på dansk.
Book/Bestil/Køb billet her| Adresse: | Hennemølleåvej 6, 6854, Varde |
| Dato: | Lørdag, 15. november 2025, kl. 10:30 |
| Åbningstider: | Se flere ture her |
| E-mail: | post@meretevigen.dk |
| Web: | www.meretevigen.dk |

