HikingVarde.dk
Menu

Menu

ForsideVandreruterAnsagerHenneHoHorneHoustrupOutrupSigTinghøjTistrupVrøgumAlle ruterWanderroutenAnsager (Deutsch)Henne (Deutsch)Ho (Deutsch)Horne (Deutsch)Houstrup (deutsch)Outrup /Deutsch)Sig (Deutsch)Tinghøj (Deutsch)Tistrup (Deutsch)Vrøgum (Deutsch)Alle Routen Hiking TrailsAnsager (English)Henne (English)Ho (English)Horne (English)Houstrup (English)Outrup (English)Sig (English)Tinghøj (English)Tistrup(English)Vrøgum (English)All routesKomootKomoot (Dansk)Komoot (Deutsch)Komoot (English)Om HikingVarde
Hiking Varde
Jun
19
Tor
Foto:

Kunst, natur og gourmet i Nymindegab

Oplev historiens vingesus og lokale retter i Nymindegab.

 

Nymindegab Kro har været base for mange af de malere, der tidligere kom til Nymindegab for at male den storslåede natur, her mellem fjord og hav. Det helt særlige lys og folk herude længst mod vest var en yndet motivverden for denne malerkoloni, med malere som bl.a. Lauritz Tuxen.

På Nymindegab Museum findes i dag en malerisamling af Nymindegabmalerne, som illustrerer livet her ved vestkysten, med sejlads, fiskeri og strandinger, og ikke mindst beskriver naturen på alle årstider.

Frokostarrangementet er en kombination af besøg og rundvisning på Nymindegab Museum og en lækker frokost på Nymindegab Kro. Efter et kig ind i Nymindegabmalernes univers sammen med Merete Vigen, tidligere formidler på museet, vandrer vi en kortere tur i området omkring Nymindegab Kro. Her oplever vi det landskab, som var et yndet motiv for kunstnerne og ser nogle af de huse, hvor de slog sig ned mere permanent. Vi får også nogle af de historier, der hører til disse excentriske personligheder, som kunstmalerne ved Nymindegab var.

Vi slutter af på Nymindegab Kro med en lækker 3-retters frokost med råvarer fra fjord og hav, ligesom da Nymindegabmalerne boede og spiste på kroen. Kroen vil ligeledes være vært for et par historier fra kroens liv som samlingssted i forrige århundrede.

Program

  • 11.00: Besøg og rundvisning på Nymindegab Museum
  • 13.00: Vandring omkring Nymindegab Kro
  • 14.00: 3-retters frokost på Nymindegab Kro, inkl. 1 glas vin eller øl

Pris pr. person: 795 kr. Inkluderet i prisen er: Museumsbesøg, rundvisning, guidet tur, 3-retters frokost inkl. 1 glas vin eller øl.

Billetsalget slutter mandag inden arrangementet.

Mødested: Nymindegab Museum, Vesterhavsvej 294, Nymindegab, 6830 Nørre Nebel (parkering bag museet)

Arrangør: Merete Vigen. Kultur- og naturformidling og Nymindegab Kro

 

Køb billetter her

Nymindegab Museum
Vesterhavsvej 294
6830 Nørre Nebel, Danmark

```

Thursday 1 May 2025 - Ole Frank Jessen
Vist: 18 gange